Vi værdsætter jeres store opbakning – både til jeres egne børn og til klubben.
Det er skønt med forældrestøtte, men for at skabe de bedste rammer for svømmerne til stævner vil vi gerne præcisere et par retningslinjer:
Forældre fungerer ikke som trænere – hverken for egne eller andres børn. Det sportslige ansvar ligger hos klubbens trænere.
I er meget velkomne til at støtte, heppe og skabe god stemning, men lad trænerne stå for alt fagligt, herunder løbsforberedelse og feedback.
Forsøg så vidt muligt at skabe plads i vores lejre, så svømmerne kan sidde ned.
Trænerloungen er forbeholdt klubbens trænere og bruges til både afslapning og koordinering under stævnet.
Svoeom.dk har også 3 gode råd til forældre i en stævnesituation
Tak for jeres forståelse og for den opbakning I giver børnene. Det gør en stor forskel.