Der er etableret et sponsorudvalg bestående af Tina Sørensen, Jeanni Nilsson, Peter Nilsson og Thomas Hardahl, der i tæt samarbejde med klubbens ledelse og bestyrelse har etableret grundlaget for at igangsætte en række aktiviteter for at skabe en god sponsor base.
Vi er kommet godt i gang med at skaffe sponsorer til klubben, men vi kunne godt bruge jeres hjælp til, at skaffe de rette kontakter hos virksomheder med hjerte på det rette sted, som gerne vil støtte op om Hvidovre Svømmeklubs arbejde med de unge mennesker.
Gode relationer øger sandsynligheden for, at få nye sponsorer om bord frem for at vi laver ”kolde kanvas” – så vi vil gerne opfordre de af jer, der enten
Tag kontakt til Thomas eller Peter, enten på spons@hvsk.dk eller når i ser os i klubben.
Blot for at I har en ide om sponsoratets niveau, har vi valgt at køre med en sponsorpakke på 5.000 kr. for et år, for at alle virksomheder der kunne være interesseret ville kunne være med på.
Når det frivillige foreningsarbejde er bedst
Lige en rigtig god historie om hvad frivilligheden kan gøre for klubben.
I forbindelse med indgåelse af sponsorat med Hvidovre Vinhus, blev vi spurgt tirsdag d. 3 Juni om vi kunne tænke os at tjene 5.000 kr. ekstra til klubkassen, ved at hjælpe Kultur Hvidovre Nord til Hvidovre Vinfestival lørdag d. 7 Juni.
Et meget kort varsel, men inden dagen var omme var der nok forældre der havde sagt ja til at give en hånd med, så vi kunne melde tilbage at vi var klar til tjansen. Der skal lyde en kæmpe tak til de 13 forældre der hver tog et nap på 2-3 timer.
Historien er et vidnesbyrd om at hvis vi alle bidrager en lille smule til klubben et par gange om året, kan vi få rigtig meget til at ske. Dermed også en opfordring til at melde jer som official til afvikling af stævner og hjælper til diverse events klubben arrangerer eller deltager i.
Desuden var dagen på Hvidovre torv ikke ren arbejdslejr - der var tid til hyggesnak og at nyde et glas vin….