Kære medlemmer og andre interesserede
Efter stor succes med vores Water Week uger i sommer har vi valgt at holde Water Week i uge 42 - efterårsferien - og du er hermed inviteret.
Water Week er en svømmelejr for børn i alderen 5-12 år, hvor vi udvikler deres vandfærdigheder og har gang i en masse andre aktiviteter på land og med masser af hygge og venskab.
En Water Week uge foregår fra mandag til fredag i Frihedens Idrætscenter, hvor vi har tilknyttede klasselokaler, gymnastiksal, udeområde og svømmehallen.
Børnene er i vandet 2 timer dagligt, og vi bruger også græsplænen uden for centeret.
Mødetiderne er mandag til torsdag 8-16 og fredag 8-15.
Børnene opdeles i 3 forskellige hold på baggrund af alder og niveau, og de tildeles faste trænere og faste tider, de er i svømmehallen. Tilmeldte K-svømmere og andre tilmeldte, der vil prøve kræfter med svømning, kan svømme yderligere 1.5 time tirsdag og torsdag.
Deltagerne vil modtage program og information, når vi nærmer os ugerne.
Alle deltagere vil modtage et håndklæde og en t-shirt med klublogo og navn.
I løbet af ugen vil børnene få forskellige snacks - i form af frugt, myslibarer og noget til den søde tand fredag til afslutningen. Har man nogle allergier mm., så henvend jer derfor gerne med disse på mail: kontor@hvsk.dk
Har man andre spørgsmål eller lignende til ovenstående, er det også kontor@hvsk.dk mailen, man skal henvende sig til.
Vi håber på at se jer til en fantastisk efterårsuge!
Bedste svømmehilsner fra
Hvidovre Svømmeklub